Påskemarch

Idrættens Venner i Tisvilde

Påskemarchen 2017

Langfredag den 14. april 2017 påskemarch for 40. gang

Traditionen tro holdes der påskemarch gennem Tisvilde Hegn og Troldeskoven. Vi håber på godt vejr og gerne sol.

 

Vi håber at rigtig mange igen i år vil benytte dagen til at gå tur i vores skønne skov og glæder os til at se alle aldersgrupper.

 

Det er jo jubilæumsår i 2017, hvor påskemarchen afholdes for 40. gang.

 

Deltagerne kan vælge mellem at gå enten 12, 20 eller 30 km i det tidlige forår med forhåbentligt rigtig godt vejr. Specielt den korte rute er velegnet for en familieudflugt, da ruten går ad gode og farbare stier.

 

Motivet i år er vores logo fra påskemarchen.

 

 

Se mere her fra Ugeposten

 

 

 

Alle ruter har start fra kl. 8.00. Starten foregår fra Idrætshuset, Hovedgaden, hvor også Sekretariatet har hovedkvarter. Her kan deltagerne købe startkort indtil kl. 10.00 på 30 km-ruten, kl. 11.00 på 20 km-ruten og kl. 12.00 på den korte rute. Der er kontant betaling.

 

Vi håber at så mange som muligt kan deltage i marchen, og på den måde støtte arrangementet.

 

Hvis man ønsker at gå ruten koster det 20 kr. Skal der medalje med koster det 40 kr. For børn under 15 år inkl. medalje koster det 30 kr.

 

Rastepladserne er igen ved Stængehus og Bækkebro. Som noget nyt i år tænder vi op i grillen ved Bækkebro, og der kan købes grillpølser og pulled pork. Vi har både kolde og varme drikke samt sandwich, kage, frugt og lidt sødt.

 

Alle skal være i mål senest kl. 16.00. Overskuddet fra marchen går til ungdomsarbejdet i Tisvildeleje Gymnastik Forening.